Nordisk Northstar Edition Gin 44,8%

  1. Forside
  2. Shop
  3. Gin efter type
  4. Dry Gin
  5. Nordisk Northstar Edition Gin 44,8%

Nordisk Northstar Edition Gin 44,8%

350.00 kr.

Med inspiration fra en polarrejse, kærlighed til Nordjylland og fantastisk håndværk har Anders Bilgram skabt den unikke NORDISK GIN NORTHSTAR EDITION. En fantastisk blanding af nordjyske, skandinaviske og grønlandske botanicals giver en fantastisk velsmagende gin. Der indgår bland andet danske æbler, havtorn og hybenblade, kvanfrø fra Island, svenske multebær og så den særlige Rododendron Groenlandicum fra Grønland.

Bestil din flaske i dag til kun 350,- 

Læs meget mere længere nede.

Ikke på lager

Beskrivelse

Nordisk Northstar Edition Gin 44,8% 

Med inspiration fra en polarrejse, kærlighed til Nordjylland og fantastisk håndværk har Anders Bilgram skabt denNordisk Gin Northstar unikke NORDISK NORTHSTAR EDITION GIN. En fantastisk blanding af nordjyske, skandinaviske og grønlandske botanicals giver en fantastisk velsmagende gin. Der indgår bland andet danske æbler, havtorn og hybenblade, kvanfrø fra Island, svenske multebær og så den særlige Rododendron Groenlandicum, Grønlandsk porst eller qajaasat. Hver flaske individuelt nummereret og underskrevet af Anders Bilgram – det er din garanti for kvalitet og smag!

Inspirationen til NORDISK GIN NORTHSTAR EDITION er kommet under Anders Bilgrams (Master Destiller og destilleri-ejet) arktiske ekspedition Polarrejse 2000. Her rejste han sammen med 3 andre eventyrere fra København via Island, Grønland, nord om Canada og Alaska, nord om Rusland, Norge og tilbage til København. Under denne lange rejse opdagede Anders Bilgram en masse spændende botanicals, som han siden tog med tilbage til Nordjylland, hvor han startede Nordisk Brænderi fra bunden af.

Men NORTHSTAR EDITION GIN mødes smage og planter fra hele Skandinavien i en smuk symfoni. Ingredienserne destilleres i 3 batches alt efter hvor længe de skal trække i grunddestillat og hvilken temperatur de skal destilleres under. Eksempelvis bliver enebær, multebær og havtorn udblødt i destillatet og destilleret sammen med hybenroseblade i en vapour-kurv. Det hele sker på et 200 liters kopper-pot-still og det hele foregår naturligvis med håndkraft. Derfor bliver der også kun lavet cirka 3000 flasker om året.

Brænderiet er grundlagt i 2009 med en vision om at forvandle skandinaviske råvarer til ådel spiritus. I starten fokuserede brænderiet på snaps og akvavit med med NORTHSTAR GIN tog de i 2014 ginverdenen med storm. Fra start af vandt NORDISK GIN serien nemlig massevis af internationale priser.

Bemærk at denne flaske indeholder 0,5 liter nordisk gin på 44,8 % alc. Vi har også destilleriets Sarek Edition, Polar Bear Edition og Edition Sloe på lager til dig.

Nordisk Northstar Gin Smagsnoter:

Farve: Krystalklar – kan blive let uklar ved fortynding.

Næse: En dejlig kraftig nærmest parfumeret duft. Masser af florale noter, hvor særligt hybenrosen træder fint frem. Syrlige noter fra æbler og en let tørhed fra enebærrene giver tilsammen en meget indbydende og ret fyldig næse.

Smag: Som forventet er der fuld knald på smagene. Masser af blomstrede noter, som har en dejlig floral sødme og en let herbal fylde. Udover hyben fornemmer vi også violer lavendel samt sødmefulde syrlige noter af havtorn, multebær og æbler. Enebærren giver sammen med noter af korn en diskret og tør krop til ginnen.

Tekstur: Blød og rund.

Eftersmag: Dejlig lang og fyldig. Der er stadig masser af blomstede florale noter men nu bliver syrligheden også lidt tydeligere. Til sidst giver noter af peber, sort te og lakrids en mere tør og let skarp eftersmag.

Mikses Med: Først og fremmest bør du virkelig prøve at smage den rent! Bagefter må du godt finde en tonic frem. Vi anbefaler at prøve den med den danske Oh-Deer Tonic garneret med hindbær og/eller salvie. Derudover er den også dejlig sammen med både Fever Tree og 1724 samt flere andre. Men husk den også rent!

Northstar Gin Botanicals:

Vi kender ikke den fulde opskrift bag denne gin men Anders Bilgram afslører dog følgende botanicals:

Danske Æbler, Havtorn, Hyldeblomst, Kvanfrø fra Island,  Svenske Multebær, samt Hybenrosekronblade, som er håndplukket i Jammerbugten.

Derudover indgår også den særlige grønlandske qajaasat – kaldet grønlandsk porst (Rhododendron Groenlandicum). En arktisk plante som i umindelige tider er blevet brugt til te af de indfødte beboere.

 

Menu